NYHEDSBREV AUGUST 2023
Leder Den fælles SFO Skattekisten & Piratskibet Tømmerflåden
Sommerferie i klubben og Facebook

Vi har i sommerferien brugt vores gruppe på facebook til at lave ugentlige opdateringer af dagene i Klub. Jeg har plukket fra alle ugerne og her får I et sammendrag.

Facebookgruppen er en lukket gruppe, kun for forældre med børn i Klubben. For at holde styr på medlemmerne, skal man søge optagelse og vi rydder ud i medlemmerne en gang om året, eller hvis vi husker det, i det daglige.

Vi bruger opslagsmuligheden lidt on and off, nogen gange mere end andre.

Dengang vi oprettede den, var formålet at kunne sende ugeinfo (det sker nu på aula) og opdatere her og nu, i hverdage, når vi har åbent om aftenen og til arrangementer. Vi prøver, men vi glemmer det også en gang imellem.

Gruppen er lidt svær at finde, derfor får I et link, hvis nogen endnu ikke er medlem, og synes det kunne være interessant. Der er ingen tvang.

LINK

Pernille


Glyptoteket

I en af de første sommerferieuger tog børn og voksne til Glyptoteket.

Mange anede ikke hvad det var for et sted, men det viste sig ikke kun at være et støvet sted med kunst indsamlet af Brygger Carl Jacobsen tilbage i 1800-tallet.

Der er både hyggeligt, mulighed for interaktion og det siges at alle havde en god oplevelse og lærte noget nyt.

Pernille









Bål

I løbet af ferien har vi selvfølgelig også tændt bål, grillet pølser og spist pandekager.

Årets første bål efter ferien bød på one-pot-pasta. Det var en fantastisk oplevelse, med børn, der hjalp, snittede, rev og rørte i gryden.

Og det smagte godt. Det er det bedste af det hele.
Vi vil have mere mad over bål, mere af det der mætter og fylder godt på grøntsagskontoen.

Vi vil hylde madmodigheden og planlægger at lave gryderetter hen over det næste stykke tid.

Der skal også stadig være plads til snobrød og pandekager, men lige nu er vi klar til at prøve noget nyt.

Pernille

























Grennes Minde - en laaaang tur

Når et sted man vil besøge har to adresser og pædagogen tydeligvis ikke har en anelse om hvilken der er den rigtige, kan man komme ud på en lang tur.

Det skete i hvert fald for os. Eller mig.
Grennes Minde er en økologisk gård i Taastrup, der delvis bliver drevet af unge, der har brug for lidt ekstra hjælp.

Hvis man tager den direkte vej, er det såre simpelt at komme dertil. Vi tog bare ikke den direkte vej. Til gengæld var det vildt nemt at komme den forkerte vej, og stå foran administrationsbygningerne, der var uden dyr, marker og alt det andet vi skulle se.
Heldigvis var det nemt at komme videre. To busser, der hang godt sammen, senere, og vi stod ude midt på landet og var måske kørt lidt for langt. Vi havde krop og bevægelsesuge, så halvanden kilometer skulle jo ikke være et stort problem at gå.

Det var det heller ikke.

Fremme var vi sultne, fandt plads til at sidde, inden vi gik ud i små grupper, kiggede på plukselv-markerne, dyrene og omgivelserne. Der var både kaniner, geder og grise, der kunne klappes. Der var alpakaer langt ude på en mark, heste og et enkelt æsel.

Selvom turen blev lang, havde vi en fantastisk dag med strålende sol. Som et plaster på såret fik alle is, da vi nåede hjem.

Pernille



















Legepladser

En sommerferie byder på masser af små og store ture ud af huset, og der har været utallige besøg på legepladser rundt om i lokalområdet og længere væk.

På den hjemlige legeplads har banancyklerne været brugt til ræs, i Søndermarken er der ud over legepladsen frit udsyn til elefanterne i Zoo og ved mosen står en kæmpe edderkop, der kan klatres i.

Over Rigsarkivet ved Kalvebod Brygge ligger det grønne strøg, der strækker sig hen over flere hoteller og en dag ender ved Dybbelsbro. Turen op går gennem Bymilen - en svensk bjergside udformet af beton og fyldt med nordiske træer, planter og buske.

Ved Tivolihotellet ligger en lille legeplads, og helt nede ved kajen kan man sidde og spise sin frokost, mens man kigger på vandbussen, svaner og det blå vand i havnen - der altså ikke er et hav.

Pernille




















Fødselsdage i juli

Tillykke til jer alle


3. Sara 9 år


6. Sophie 11 år


10. Villum 11 år


14. Villads 11 år


16. Charlie 10 år


20. Malthe 14 år


21. Oliver 10 år


22. Alex 10 år


30. Ahmed 10 år


30. Muhammed 10 år

Fødselsdage i august

Tillykke til jer alle


5. Marcus 13 år


8. Isra 9 år


10. Filippa 9 år


13. Alba 10 år


16. Ivan 12 år


18. Loui 12 år


31. Mahnoor 9 år

Kalenderen den næste tid

Torsdag d. 24. august holder vi Høstfest for alle børn og voksne.

Vi laver maden, I kommer med det gode humør og eget service og får en skøn aften ude, uden at skulle lave mad.

Invitationen er sendt ud, og vi glæder os til at se rigtig mange af jer.



Det er igen blevet tid til Rødovre Cup fodboldturneringen klubberne imellem.

Der er fem puljer - drenge i 3. kl, 4. kl og 5./6 klasse og piger 3./4. og 5/6. klasse.

Vi stiller så mange hold vi kan, og glæder os til et par dage sammen med børn og voksne fra andre klubber.

Turneringen foregår tirsdag, onsdag og torsdag d. 29.-31. august på Nyager skole.

tidsrammen er cirka 14.30 - 18.30



Fra d. 4 - d. 17. september er der Alle Børn Cykler.

Vi bidrager med en tur til cykelbanen ved volden hver uge.

Første gang onsdag d. 6. september, anden gang mandag d. 11. september.

Børnene skal selv melde sig til, det koster ikke noget, men kræver cykel og hjelm.



Onsdag d. 13. september holder vi aftenåbent.

Alle børn er velkomne, vi laver fælles mad og hygger os sammen.

Tilmeldingsfristen er dagen før.

Prisen er 30,- kr for børn fra 4. klasse og op. For 3. klasse er det gratis.

Ingen er tilmeldt, før vi har modtaget betaling (fra 4. kl) eller forældreaccept (3. kl).



Fredag d. 22. september overnatter vi i det fri, sammen med børn fra 4. klasse og op.

Overnatningen er en tradition der går langt tilbage. og som vi nu tager op igen.

Det er altid hyggeligt og vi glæder os.




Telefoner i Klubben

Inden sommerferien indførte vi at alle telefoner skulle afleveres i baren eller ligge i taskerne.

Nu har vi snakket om det igen, for det viser sig at vores børn er rigtig gode til at lade telefonerne være.

Nogen børn ved godt selv at det er svært, og aflevere dem i baren, andre har helt styr på at lade dem ligge i taskerne. Når de kan det, synes vi ikke der er grund til at kræve en aflevering i baren.

Til gengæld har vi aftalt med børnene at skal de bruge deres telefon - det kunne være at ringe og aftale en legeaftale, må de gerne bruge deres egen telefon, når bare de spørger os først.

Det gør de. Det fungerer så godt.

Og det er vi glade for.

Pernille


Spillehjørne

I løbet af ferien har Dennis sammen med en flok børn og Camilla i Skattekisten malet flere spilleborde, så vi nu kan spille Ludo, Kryds og bolle og et par andre spil, direkte på bordet.

Der er allerede mange børn, der bruger bordene.

Pernille














Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top