Flaskeposten


NYHEDSBREV AUGUST 2023
Leder Den fælles SFO Skattekisten & Piratskibet Tømmerflåden
Sommerferie i fællesskab

Velkommen tilbage :)

Så sluttede en dejlig lang sommerferie og der tages hul på et nyt og spændende skoleår.

I store dele af sommerferien,er Skattekisten og Piratskibet sllået sammen. Derfor giver det mening at fortællingerne fra sommerferien samles på en side.

Sommerferien bar i år præg af forskellige temaer som var planlagt i de respektive uger, fællesture blev det også til og selvfølgelig sjove og spændende selvvalgte aktiviteter.

Sommervejret var det desværre så som så med. Normalt vil der leges en masse med vand udendørs, så de varme kroppe kan køles ned. Det var dog ikke nødvendigt i år da der kom masser af vand fra oven og temperaturene var unormalt lave, omkring eller under de 20 grader.





Uge 26

Første uge bar først og fremmest præg af en stille og rolig opstart. Børnene nød at kunne lege i mindre grupper og have tiden til fordybelse.

Skolen og SFO havde samarbejdsmøder for at planlægge det kommende skoleår og være klar til at modtage børnene efter ferien. Aktiviteterne var meget på børnenes præmisser via selvstyrende aktiviteter men også voksenstyrede aktiviteter i det omfang der kaldte på det.

I Piratskibet havde vi bl.a introforløb i KREA med sommertema og her vi bl.a. fik lavet nogle fine strandmalerier, et hav med fisk samt lækre is.
Vi tog også hul på ler projekt som brændes færdigt i uge 32. Vi havde også sommer tema i LEGO og fik lavet den flotteste ferieresort, som vi alle drømte os hen til.

Ugen bød således på forskellige kreative sysler, udendørsaktiviteter samt de aktiviteter som børnene selv fandt på og havde lyst til at indgå i. Relationer blev dannet på tværs af alder og køn og fint at se hvordan de lidt ældre var behjælpelige med at assistere de nye 0.klasser i deres første sommerferie på matriklen.

Chanette








Uge 27

I uge 27 tog vi hul på sommerferiens første ugetema som var Sommer OL.

Vores aktiviteter bar præg af sportslige præstationer udendørs og børnene skulle igennem følgende seks discipliner som strakte sig over tre dage:

Høvdingebold

Længdespring

Straffespark

Løb på tid

Sækkevæddeløb

Tovtrækning

Børnene var på forhånd inddelt i hold ud fra de tilmeldte børns fremmøde for ugen.

Kampgejsten var høj og vi fløjtede OL i gang med fælles holdmarch og gik i formation med fanen højt hævet og godt humør naturligvis.

Børnene gik meget op i disciplinerne, holdånd og teamwork gik hånd i hånd og der blev heppet på hinanden.

Fredag blev det annonceret hvilket hold der løb med sejren.

Ugen sluttede vi af på fornemmeste vis med uddeling af fine diplomer til alle som deltog, og vi nød pizza og kage til frugt oven på de fysiske anstrengelser.

Chanette






Uge 28

Uge 28 var ugens tema boldlege og vand.

Da vejrguderne drillede os lidt måtte vi lave lidt ændringer ifht. den oprindelige planlægning, men vi gennemførte trods regn og torden i det fjerne. Derfor var vores indendørsaktiviteter populære.

Træværkstedet åbnede op, hvor der blev slibet, savet og hamret på livet løs og sommer KREA fortsatte sin gang.

Ugens aktiviteter havde leg og bevægelse som omdrejningspunkt. Børnene blev præsenteret for følgende tema aktiviteter:

Rundbold

Sten, Saks, Papir-leg

Stikbold

Vandstafet

Sækkevæddeløb

Tema-aktiviteter kørte over 3 dage og nogle stiftede for første gang bekendtskab med nye og ukendte lege.

Onsdag var der fællestur til Græsted fuglepark i silende regn.

Vi holdt ud og havde udstyret os med regntøj, paraply og gummistøvler men måtte til sidst kapitulere og tage hjem før tid, da alle var gennemblødte og kolde.

Dyrene havde desværre også søgt ly for regnen, så vi fik ikke rigtig det udbytte af turen som var tiltænkt desværre.

Chanette









Uge 29

Uge 29 var ugens tema udeliv og grøn uge.

Børnene blev præsenteret for følgende tema aktiviteter:

Skraldeindsamling på skolens område

Plante fra jord til bord i højbede

Dyr, friluftsliv og gamle dage



Vi var i denne uge samlet i piratskibet.

Vi fik samlet en masse skrald på skolens område, hvor børnene var gode til at fylde skraldeposerne op, ved at lede inde i buske og rundt omkring i hjørner af skolegården.

De blve så optagede af at samle skrald ind, at de gik all in og også ville tømme alle skolens skraldespande :)

Vi havde planlagt at plante ”fra jord til bord” i højbede. Vi gik i gang, men blev desværre her afbrudt at en masse regnvejr, så vi gik i stedet i gang med at lave syltede rødbeder indendørs, som børnene kunne få smagsprøver af.

Om onsdagen besøgte vi Frilandsmuseet og her var vejret endelig med os.

Vi fik set en masse huse fra gamle dage, og børnene var især optagede af museets byggeplads, hvor de kunne få lov til selv at prøve kræfter med at bygge huse.

Om fredagen var vi en tur på volden.

Chanette










Uge 30

Uge 30: var temaet krop og bevægelse.

I denne uge var vi ovre i skattekisten.

Der har været just-dance indenfor og boldspil ude på græsplænen. Om onsdagen besøgte vi Naturcenter Amager, hvor der var dyr og skønne naturomgivelser. Vi havde en skøn tur.

I denne uge er der også forkælelse hjemme i SFO’en, da der blev lavet pandekager og slushIce. Og den ene dag skulle der laves pasta med kødsovs, hvor børnene var gode til at hjælpe til.

Hen imod slutningen af ugen, besøgte vi legelandet i Rødovre Centeret, hvor vi var afsted i to hold. Så nogen kom afsted torsdag og andre om fredagen, mens de andre enten legede hjemme, eller fik mulighed for at komme i KREA.

Legelandet bød på en stor legeborg, som børnene kunne kravle rundt i og udforske, med mulighed for at udfordre sig selv.

Chanette





Uge 31

Piratskibet

I uge 31 havde vi fokus på fri leg og relationer.

Skattekisten og piratskibet var i denne uge, blevet adskilt og kommet tilbage hos sig selv igen.

I denne uge har der været fokus på at tage imod alle de børn der er kommet tilbage fra sommerferie og at lave nogle gode aktiviteter der støtter op om børnenes relationer.

Der har de fleste dage været åbnet op i salen, hvor der har været fri leg og bevægelse. Der er blevet kravlet i ribber, svunget i reb og bygget forhindringsbane og leget fangeleg.

Udenfor er der blevet afholdt mooncar ræs, for dem der ville deltage og der er også blevet spillet mere just-dance – så altså god mulighed for at være i high arousel.

Der er også blevet spillet en masse kort og brætspil, samt lavet forskellige kreative tegninger i Krea.

Chanette
Skattekisten

Så kom vi retur i Skattekisten.

Der begyndte at komme rigtig mange børn igen. Det var rigtig dejligt at se børnene igen og høre om deres ferieoplevelser.

Det var også tydeligt, at der var rigtig mange børn, der var glade for at se deres kammerater.

Vi havde besøg af 2 piger fra klubben, der lavede pandekager til alle børnene i Skattekisten. De stod også for serveringen. Det var rigtig hyggeligt.

Vi havde regn en del dage, men når det var tørvejr lavede vi forskellige ting udenfor f.eks. banancykelrace på tværs af alle 3 afdelinger.

Der var gang i KREA med både perleplader, halskæder, armbånd, knytning. Vi havde også Just-Dance oppe, da det skaber mange gode relationer på tværs af klasserne.

Vi voksne var da også inde en gang imellem og danse med, selv om der var flere, der synes det var pinligt, at deres pædagoger hoppede rundt.

Vi har også været i salen og spille dødbold. Det har trukket rigtig mange børn.

Kenneth
Billeder fra ferien

















Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top