NYHEDSBREV MARTS 2021
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Hverdagsaktiviteter

I hverdagen er vi delt i hver vores klasse.

Derfor får I her et kort overblik over, hvad vi laver i de forskellige klasser i SFOtid


0.A




I den kommende måned vil vi i SFO-tiden lave påskepynt, spille spil og synge med afstand udenfor.

Susanne vil sammen med en lille børnegruppe lave et ler projekt i forbindelse med hendes pædagoguddannelse.

Susanne, Kim og Bolette









0.C




0.C starter altid SFO udenfor og det er en fornøjelse at se, hvordan de er opmærksomme på at ingen skal lege alene. Vi har nemlig arbejdet med hvordan man er en god kammerat og det er børnene meget interesseret i.

De leger næsten altid i Flere grupper, så der er noget for både vildbasser og de mere stille.

Når energien er brændt af, kommer de indenfor, hvor de altid har mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, men ofte sætter de deres egen leg i gang.

Peter

Jeg er så heldig at være sammen med børnene i 0.C i SFO-tiden hver mandag og fredag.

Vi starter altid med at være ude ½-1 time.

Når vi kommer ind igen, sætter alle børnene
sig på deres plads og imens de får deres eftermiddags-frugt, snakker vi om, hvad de har lyst til at lege med bagefter. Nogle gange læser jeg også lidt i den bog, som vi er i gang med i skoletiden.

Når vi er færdige med frugt, kan børnene vælge at lege med forskellige ting. Man kan melde sig på barbiedukker, dinosaurer, Lego, bygge hule, samt spille spil. Udover det har vi næsten altid et tegnebord, hvor vi både tegner på kopitegninger, eller noget de selv finder på.

Vi leger også tit ”lykkehjulet” hvor jeg f.eks. skriver _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ (gode venner) og så skal de sige en masse bogstaver og jeg skriver det på stregerne, når de gætter rigtig. Det er de vilde med!

Der bliver også lavet forskellige kreative ting. De næste to uger inden påske, vil de børn der har lyst, kunne lave søde påsketing, de dage jeg er der.

Rie









1.C




Vi har i 1.C som regel delt SFO-tiden i to dele hvor vi er udenfor de første 30-60 minutter alt afhængigt af vejret.

Mens vi er udenfor prøver vi forskellige ting hvor børnene bevæger sig eller prøver deres fantasi til ting som fx bygge, fugle fald, lave en bue ud af en gren, samle blade til pynt eller som penge til børnenes fantasibutik.

Efter vi er kommet ind, vasker vi hænder og spiser frugt.

Efter vi har spist frugt, tager vi vores legetøjsvogn frem hvor der er forskellige spil og legetøj på som LEGO, Uno, vildkat, kryds og bolle osv. Børnene får også mulighed til at tegne eller danse til Just Dance.

Det er enormt hyggeligt at være sammen med et begrænset antal børn hvor voksne har ordentligt tid til at lave sjove ting med børnene som kryds og bolle eller papirflyskastningskonkurrence.

Fatma og Sinan





2.B




Planen for aktiviteter i 2b om eftermiddagen:

For nuværende er vi en smule begrænset i bevægelighed, vi har dog mulighed for at benytte klassen som ramme for en række aktiviteter, samt ud(søgte)valgte arealer udenfor.

Vi vægter klassens trivsel og er godt klar over de udfordringer der ligger i forhold til vores pålagte begrænsninger.

Lad os fokusere på de ting som vi gerne må :)

Her er et skema, som et forsøg på at skabe lidt overskuelighed, i en ellers noget uoverskuelig tid:

Mandag: Vi klipper og klistrer, tegner, maler ( både til påske, men osse til vores emne om verdenskortet og solsystemet)

Tirsdag: Arbejder med musik og sange, tekster m.m.

Onsdag: “Just dance”.... plus diverse

Torsdag: The og hygge, spil og hvad vi finder på

Fredag: Bål (hvis vejrguderne er i nogenlunde humør)

Skemaet er en guide og jeg vil forsøge at opdatere og ændre undervejs efter behov.

Med håb om forårets snarlige indtog :) og påsken selvfølgelig



De bedste hilsner herfra
Lars






Vinterferien

Vinterferien bød på forskellige aktiviteter.

Vi har danset Just dance, som er et virkelig stort hit hos alle børn.

Vi har også lavet en masse kreative ting. Blandt andet, har vi lavet perler, malet forskellige fine tegninger og vi har lavet nogle virkelig flotte figurer af fimo-ler.

En af dagene var vi på tur over på volden, da vi kom hjem, fik vi dejlig varm lasagne.

Vi havde også en båldag, hvor vi lavede pølser og brød over bålet.

Sidst men ikke mindst, bagte vi en af dagene, en lækker chokoladekage.

Det har været en rigtig hyggelig vinterferie.

Kærlig hilsen Piratskibet.







Tøj til årstiden

Vi er stadig rigtig meget ude i løbet af dagen i SFO-tid, så det er vigtigt, at alle børn har tøj til alt slags vejr liggende i garderoben.

Det er ligeledes vigtigt, at de har en masse skiftetøj liggende. Især strømper og bukser, da det ofte er det der altid bliver vådt.


Sutsko

Da man ikke må have udendørssko på i Piratskibet, er det en god ide at børnene har sutsko liggende.

Især i vinterhalvåret kan gulvet være koldt, hvis man går rundt på strømpefødder.


Syltetøjsglas

Vi vil meget gerne stadig modtage små syltetøjsglas som er vasket.

Hvis etiketten er pillet af, bliver vi ekstra glade.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top